Lonni Hall har skrevet en ny bog om affektiv ledelse. Jeg har anmeldt den, og hun har svaret. Bogen er et godt bud, hvis du vil forstå din ledelsespraksis uden at ty til letkøbte abstraktioner om handlekraftige ledere, der “gør noget ved” en organisation.
Klik her og læs hele anmeldelsen og svaret på Lederliv.dk
Resumé
Ledelsestænkningen er fyldt med mange abstrakte forestillinger, som ser organisationer som selvberoende systemer og ledere som nogle, der “står over for” eller “over” disse organisationer og “gør noget noget ved” dem (f.eks. sætter mål, formulerer værdier, udvikler kultur). Her har ledelsen et subjekt (lederpersonen) og et objekt (organisationen). Nogle gange kan vi føle os som en del af objektet (være underlagt organisationens strukturer og logik). Andre gange kan vi opleve som virkeligt handlekraftige subjekter (der former organisationen).
Lonni Halls bog søger at give en meget anderledes adgang til at forstå ledelse. Det, vi kan opleve i vores ledelsespraksis, er jo organisationer som en slags ting, der fremstår fikse og færdige, og eller ikke os selv som givne og sikre subjekter. Snarere oplever vi samspil med omgivelserne – samspil, der udviser bestemte strukturelle træk, eller som gør det muligt for os at være subjekter på bestemte måder. LH lægger således op til at forstå sin praksis indefra – altså inde fra samspillene og begivenhederne. Det spændende ved dette indefra-perspektiv er, at de gør os vågne og sensible over for engagement og stemninger, der viser sig i disse processer. LH søger at indfange dette med begreber om begær og affekt.
Ledelse bliver til i samspil. Men ledelse gør også noget ved disse samspil. Ledelse kan målrette engagement og lede det bestemte veje. Men ledelse kan også fjerne opmærksom fra noget og lade det dø. Dette vekselspil mellem opmærksomhed og uopmærksomhed er helt centralt i Lonni Hall beskrivelse af ledelsesprocesser. Som leder kan man bruge bogen til at skærpe sin egen opmærksomhed og fornemmelse af engagement (begær) og stemninger (affekt), og man kan blive mere klar, hvordan ledelse forstærker eller fjerner opmærksomhed.
I anmeldelsen peger jeg på nogle ubesvarede spørgsmål:
(1) Lonni Hall peger på, at kerneopgaven bliver til i disse ledelsesprocesser – jeg spørger, hvorfor “kerneopgaven” konsekvent omtales i bestemt ental.
(2) Lonni Hall ser en konflikt mellem den levende og lokale praksis og så de politikker og beslutninger, der udgår fra forvaltningen – jeg spørger, om der ikke også eksisterer liv inde på forvaltningen.
(3) Lonni Hall lader bevidst sin behandling af ledelse glide uden om lederen som individuelt subjekt – jeg spørger om, hvad der bliver af individet i denne optik (noget må det være).
Lonni svarer på disse spørgsmål i forlængelse af anmeldelsen – klik på ovenstående link.