KL og Danmarks Lærerforening vil gerne dele inspiration fra gode dialoger om skoleudvikling. Line Arnmark og jeg har fået lov at hjælpe dem med at udvikle en række hypoteser om, hvad der virker, når der skal banes vej for dialog.
Hypoteserne om de seks mekanismer
Hypoteserne er udviklet i samarbejde med lærere, skoleledere og børne- og kulturchefer i fire kommuner: Ballerup, Vordingborg, Nyborg og Viborg. Ud over KL og Danmarks Lærerforening har også Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen deltaget i arbejdet.
Sammen har vi indkredset seks overordnede hypoteser, som udpeger en række greb (eller virksomme mekanismer), der fremmer kvalitet og dømmekraft i dialog og beslutningsprocesser. De seks hypoteser er:
- Fælles værdier og tankesæt, som danner en referenceramme for dialog og beslutninger.
- Partnerskaber, hvor spillereglerne for dialog mellem lærere, ledere og forvaltning aftales og danner en forpligtende ramme om samarbejdet.
- Beslutningsarkitektur, som regulerer, hvordan beslutningsbehov håndteres, og beslutninger træffes.
- Samtalerum og mødefora, som strukturerer dialoger og afstemninger af synspunkter og interesser
- Problemløsningsadfærd i hverdagen, som sikrer, at dialog og beslutninger har praktiske konsekvenser og endelig
- Synlighed i samarbejdet, som gør samarbejdet transparent og giver medarbejdere og samarbejdspartnere en oplevelse af, at samarbejdet foregår på en konstruktiv og tillidsfuld måde.
Under hver af de seks hypoteser har vi forsøgt at beskrive, hvordan og med hvilke greb god dialog fremmes.
Umiddelbart kan mekanismerne synes enkle og indlysende. Men erfaringen viser, at arbejdet med dem indebærer svære balancer: Jo mere parterne udvikler et fælles ståsted og perspektiver, desto vigtigere bliver det, at de også kan håndtere de uundgåelige situationer, hvor de ikke kan blive enige, og hvor der er modstridende interesser. Ellers bliver samarbejdet idylliserende og ude af stand til at håndtere reelle konflikter. Jo mere parterne forsøger at gøre beslutningsrum og spilleregler gennemskuelige, desto vigtigere bliver det, at de kan forstå og håndtere situationer, hvor beslutningsgrundlag og -processer ikke gøres helt gennemskuelige, fordi de politiske mandater er flertydige og præget af vanskelige kompromisser. Ellers bliver samarbejdet naivt og ude af trit med vilkårene i politisk ledede organisationer. Og jo mere de satser på mundtlig dialog og uformelle relationer, desto vigtigere bliver det, at de har blik for formelle ”hjørneflag”, som må respekteres. Ellers bliver samarbejde familiært og kan ikke varetage de vigtige hensyn, som sikres gennem formelle strukturer.
I rapporten giver vi ikke bare rationelle og velmente anbefalinger. Vi undersøger også, hvad der kan gøre det svært at følge sådanne anbefalinger. Og vi peger på vigtige betingelser, som må skabes for, at deltagerne kan arbejde med dialogens udfordrende sider. Det er godt at få lov til at give rationelle anbefalinger, som ikke blot er idealiserende, men åbne for det komplekse og udfordrende. Jeg håber, at vi har udnyttet denne chance på en god måde.
Det skal understreges, at hypoteserne bygger på relativt begrænsede casestudier. Ved at bruge og afprøve dem i flere forskellige sammenhænge vil de kunne blive afprøvet, kvalificeret og nuanceret.
Tryk her for at få fat i rapporten
Find iøvrigt inspirationsmateriale om god dialog om skole udvikling (ved at trykke på linket).
Topillustration: Gunver Majgaard