Moby Dick er ikke alene en medrivende fortælling fra den tidlige industrialisering af hvalfangst. Den er tillige et dybt og nuanceret studie af de spændinger og konflikter, der rejser sig, når vi intenst fokuserer på et bestemt mål. Romanen tilbyder os et laboratorium, hvor vi kan kultivere vores evne til at være formålsorienterede og målstyrende på en klog måde. Det har jeg skrevet om i det seneste nummer af tidsskriftet Lederliv.

 

Klik her for at få fat på artiklen

Resumé
Målstyring indebærer en vanskelig balance mellem fokusering og udforskning. På den ene side skal den stille fokus på specifikke og målbare mål og arbejde hårdt på at fastholde dette fokus. På den anden må den også have et levende og vandrende blik på den omgivende kontekst og de mulige mål, det også kunne være værd at stræbe efter. Svigter den sit fokus, bliver den flakkende og uden egentlige resultater. Fortrænger den udforskning risikerer den tunnelsyn, hvor den kan stå tilbage og have opnået mål, som slet ikke er relevante længere.

Denne grundkonflikt får et nuanceret og tankevækkende udtryk i Herman Melvilles roman Moby Dick fra 1851. Hvalfangerskibet Pequod stævner ud fra Nantucket juledag. Foran venter en flere år lang på hvaler. Ejerkredsen har høje forventninger til indtjeningen på hvalolie og spermacet. Skibets kaptajn, Ahab, ved imidlertid helt bestemt, hvad han vil: Han vil jage og dræbe kaskelothvalen Moby Dick, som i sin tid kostede ham det ene ben. Man kan sige, at han har et klart mål, og at han i den grad formår at skabe tilslutning og forankring af målet i besætningen, også selv om de nok kan ane, at han er villig til at ofre både dem og sig selv for at nå målet. Romanens fortæller, matrosen, som vi kan kalde Ishmael, er Ahabs modsætning. Ganske vist vindes ham helhjertet for Ahabs mission. Men hvor Ahab er målrettet, er Ishmael konstant udforskende og villig til at lade sine tanker vandre mellem utallige emner.

Melville lader Ahabs målrettede og lineære plot indlejre i Ishmaels omvandrende og langt fra lineære fortælling. På den måde bliver romanen et laboratorie, hvor vi kan opleve dynamikken i forholdet mellem fokusering og udforskning i en organisation. I artiklen undersøger de spændinger og konflikter, som leverer energien til Ahabs koncentrerede fokusering på at slå Moby Dick ihjel. Vi ser også på, hvordan ledelsesstrukturen på skibet håndterer og regulerer disse heftige spændingsfelter. Og endelig anskuer vi dramaet ud fra Ishmaels udforskende perspektiv.

Læsningen af romanen kan bruges til at gøre sig erfaringer med at kombinere fokusering og udforskning. Dette er nemlig en krævende opgave. For det første stiller den krav om en styringspraksis, som kan behandle specifikke mål som hypoteser om, hvad et højere og mere komplekst formål indebærer. Mål skal tages alvorligt, men ikke bogstaveligt. For det andet er det at kunne udøve denne form for styring en psykologisk krævende opgave. Vi skal både være i stand til at stå fuldt og helt inde for de mål, vi sætter, og samtidig skal vi erkende, at de er tentative, og at ethvert ledelsesmandat er flertydigt og foranderligt. Det kræver modenhed både personligt og organisatorisk. Det er svært at give en opskrift på denne balancegang. Men med en god roman får vi ikke bare en abstrakt forklaring, men får lov til at opleve de snurrige bevægelser mellem Ahabs og Ishmaels plot.

Topbillede: Gunver Majgaard