Robinson Crusoe – Udødelige klassikere genfortalt for ledere #3. Robinson måtte ikke bare krybe i coronaskjul i 14, men være på en øde ø i 28 år. Fra ham kan vi lære meget om at holde hovedet koldt i en krisesituation. Spørgsmålet er dog, om han var så god til at holde hovedet koldt, at han ikke lære en pind af krisen.

Jeg har genfortal Daniel Defoes roman om Robinson Crusoe fra 1719. Læs artiklen på Lederliv.dk

 

Kort om fortællingen

Robinson er en eventyrer.Det blev han ikke uden omkostninger. Han måtte trodse sin stærke og respektindgydende far, som prøve at lære ham et liv på middelvejen. På vej ud af døren spår faderen ham et miserabelt liv.

Til at begynde med er Robinson grundlæggende uselvstændig. Han lader sig hjælpe af velvillige mæcener og flyder med begivenhedernes strøm. Han er grundlæggende opportunistisk og nytteorienteret i sine relationer til andre.

Tilværelsen slår dog en stor sprække, da han er på vej til Afrika for at købe slave til sin og sine naboer plantager i Brasilien. Skibet strander, og Robinson overlever som den eneste forliset.

På øen må Robinson ikke alene lære at klare sig – ved at bygge, dyrke jorden, jage, lave kurve og potter. Han må også håndtere sine selvbebrejdelser og faderens anklagende og truende stemme, som er kernen i et særdeles aggressivt overjeg. Robinson får bragt selvkritikken under kontrol – ved hjælp af religion og arbejdsomhed. Han bliver robust.

Til gengæld ser det ud som, om han stadig er nytteorienteret og instrumentel i sit forhold til andre mennesker.

Historien giver indblik i betydningen af fokus og selvkontrol under kriser. Disse egenskaber er helt vigtige, og de kræver udviklingen af et avanceret overjeg. Prisen for ikke at flippe ud er dog en stærk fortrængning, som gør det muligt at fokusere, men som også kan spærre for mere eksistentielle læreprocesser.

Topillustration: Gunver Majgaard